Islandske heste

Vi bruger udelukkende islandske heste, der med deres gode sind og behagelige gangarter er velegnede for både begyndere og viderekomne. Vi har omkring 40 heste, og har gode muligheder for at finde en hest, der i sind og temperament passer til den enkelte rytter. øvet eller uøvet. Ung eller gammel.

Den islandske hest

stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden vikingetiden. Derfor har vi i denne enestående hesterace Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere. Den natur, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje. Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har bandet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika. Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.

Tölt er hestens vigtigste gangart.

Det er en brugsgangart, der er overordentlig behagelig for rytteren, men som samtidig kan udvikles til en fascinerende konkurrencegangart. Den kan rides i flere hastigheder, og når den er fuldt udviklet, svæver hest og rytter i harmonisk dans hen over jorden. Tölt er en løbende gangart, hvor hesten hele tiden har skiftevis et og to ben på jorden. Takten skal være klar og sikker firtakt, rytmisk som en jazztromme.

Pas kan også rides i flere tempi, men har kun værdi, hvis den er meget hurtig. Det er en totakts, hvor hesten bevæger de samsidige ben næsten samtidigt. Pas er en væddeløbsgangart, der på islandsk kaldes flugskeid, eller flyvende pas, og den er forbeholdt de dygtigste ryttere på heste, der både har særligt gode pasanlæg og lyst til at løbe, og som kan blive liggende i pas uden at springe i galop.

Den islandske hest

er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Det skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind. Den islandske hest er en alsidig ridehest for voksne, men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrencesport.

Idealhøjden er mellem 130 og 135 cm over manken, men noget egentligt standardeksteriør tilstræbes ikke. Således er alle farver, aftegninger og farvekombinationer tillagt, jo endog velkomne. Dog ønsker man en velproportioneret, let rektangulær hest med et tørt og karakterfuldt hovede. Halsen skal være lang, smidig og højt ansat, så at hesten kan rides i god holdning. Skulderen skal være lang og skrå, ryggen smidig og krydset bredt, skråt afskydende og muskelfyld. Lemmerne skal være stærke, med godt markerede led og sener, men behøver ikke at være fuldstændig rette.