_MG_4639.jpg

Tilridning

Tilridningen her på stedet tager 5 uger, senere kommer gangsætningen som et kapitel for sig.

Ansvarlig for træningen af heste på Krogbækgaard er Lasse Jensen som er opvokset på Krogbækgaard og har siden han var helt lille været med i de forskellige arbejdsprocesser på gården. Lasse er uddannet C træner hos Dansk Islandshesteforening, hvilket betyder at han er certificeret til at tilride og træne heste. Lasse er også uddannet B instruktør i Dansk Islandshesteforening og er således uddannet til at undervise i ridning på islandske heste.

Vi vil have at hestene går frem i skridt, trav og galop. Hvis hestene selv vælger tölt er det helt ok men vi forsøger at undgå pasgang.

Det første vi arbejder med er at få hestenes opmærksomhed, de heste som viser frygt skal have tillid til os og de heste som knap ser os skal lære at respektere os.

I træningen går jeg som udgangspunkt ud fra at hestene ikke har lært noget inden, det er forudsætningen for at få en god start hvis man begynder med det helt basale.

Sammen med dygtige hjælpere med mange års erfaring starter vi i 2016 tilridningen den 14. November og slutter efter 5 uger den 16. December.